Nebbiolo

Jan 28, 2024Mads Nyvang

Nebbiolo-druen er kongen af alle druesorter i Italien. Ser man på verdensplan er Nebbiolo-druen særdeles anerkendt for at være drusorten man laver store og komplekse vine på. Druen er blandt andet kendt for at være druen bag Barolo og Barbaresco, som altid laves på 100% Nebbiolo.

I den nye verden har mange vinhuse over de sidste år forsøgt sig med at lave tilsvarende store vine på Nebbiolo-druen. Tiden har vist, at Nebbiolovine bedst laves i hjemlandet Italien. En af gundende til dette er, at druen er meget besværlig at arbejde med, da den er sart overfor vind og vejr, som kan skade druen. Klimaet er derfor en vigtig faktor, når der skal laves vine på Nebbiolo.

Nebbiolo - Piemonte 's kongedrue

Nebbiolo er en blå druesort, der stammer fra Piemonte, Italiens nordøstlige region, hvor den har været med til at skabe verdensberømte vine som Barolo og Barbaresco. Druen har en tyk skal, men i modsætning til f.eks. Cabernet Sauvignon eller Malbec, som man kender fra Bordeaux i Frankrig, er den ikke helt så mørkerød eller lilla i farven.

Nebbiolo tågen

Nebbiolo siges at stamme fra det italienske udtryk for tåge, nebbia, som normalt opstår om efteråret, når druerne er modne og klar til at blive høstet. Tågen er med til at køle drueklaserne ned, hvilket forlænger deres modningstid og koncentrerer smagsintensiteten.

Geografi og Klima

Nebbiolo er en meget følsom druesort, hvilket er grunden til, at den kun sjældent findes uden for Piemonte og endnu mere sjældent uden for Italien.

Størstedelen af Nebbiolo-vinene produceres i Piemonte i det nordlige Italien. Her skal vinstokkene plantes på de bedste sydvendte skråninger - gerne i 150-300 meters højde over havet. Den klarer sig godt på en række forskellige jordtyper, men den udmærker sig dog især på ler og kalksten.

Forskelle og ligheder mellem Nebbiolo og Pinot Noir

Nebbiolo-druen minder til dels om den franske vidunderdrue Pinot Noir; den er utrolig svær at dyrke for producenterne, da den blomstrer tidligt i sæsonen og modner sent. Det er derfor ikke muligt at dyrke druen i klimaer, hvor forårsfrost er en tilbagevendende begivenhed.

Uden for Piemonte har ingen været i stand til at producere en anstændig Nebbiolo på samme måde som er tilfældet med Pinot Noir druen, der står bag vin af høj kvalitet i både den nye og den gamle verden.

Barolo og Barberesco

Barolo og Barbaresco fremstilles begge af 100 % Nebbiolo, der dyrkes i Piemonte-regionen. De hører til hver deres DOCG-appellation, som sikrer italiensk vin af højeste kvalitet. Forskellen i lagringsperioder er en af de måder, hvorpå Barolo vin adskiller sig fra Barbaresco vin. En Barolo vin skal lagre i mindst tre år fra året hvor den høstes, hvor 18 af det måneder skal være på fad, før den frigives. En Barbaresco vin skal kun lagre to år, hvoraf de 9 måneder skal være på fad.

Forskellen på de to stile i smagen

Barbaresco er ofte noget blødere i sin karakter og den bliver tidligere drikkemoden end Barolo gør. Selv om Barolo er kongen af italienske vine, er de ikke nødvendigvis overlegne med Barbaresco - det er altid et spørgsmål om smag. Begge vine er gode bud, hvis du er på udkig efter en speciel rødvin.

Modernisterne vs. Traditionaliserne

Den piemontesiske rivalisering mellem såkaldte traditionalister og modernister er blevet kaldt en af de største i vinens historie.

Traditionalisterne

De gamle Baroloproducenter (Tradionalisterne) har altid lavet deres vine på en unik måde med en lang macerationsperiode (hvor mosten er i kontakt med drueskallerne) for at udvinde så meget farve, smag og tannin som muligt.

Lagringen er altid foregået på store og gamle egetræsfade, hvor de har fået lov til at modne i lang tid. Tidligere lagrede man vinene i op til ti år, før de blev frigivet. Dette er dog ikke længere tilfældet.

Modernisterne

Den yngre generation af producenter, anså den gamle traditionelle metode for at være forældet og for dyr at anvende, fordi vinen skulle lagre i lang tid, før den kunne sælges og konsumeres. Modernisterne hævdede, at for at følge med tiden var den bedste måde at komme videre på at forkorte marcereringsperioden og fremstille mere drikkelige vine, der skulle lagres i små franske barriques med Bordeauxstilen som forbillede.

Barolo vine fra moderne producenter vil som regel være drikkeklar 6-10 år efter høståret, mens det kan tage 12-15 år for en traditionel Barolo vin at komme fuldt ud til udtryk. Når du køber Barolo, er det derfor en god idé at undersøge producenten og produktionsprocessen.

Hvordan smager Nebbiolo vine

Vine lavet på Nebbiolo-druen, som for eksemepl Barolo og Barbaresco kan give nogle af de største og mest unikke smagsoplevelser. Nebbiolo vine er kendt for at have duftnoter af tjære og roser, hvilket for mange kan lyde lidt mærkelig, men det er nu engang sådan det er.

Der er derudover ligeledes ofte aromaer af mørke bær såsom kirsebær, hindbær og ribs samt chokolade, violer, krydderi og peber alt efter årgang, producent og område.

Nebbiolo vine besidder typisk en høj syre med store mængder tanniner, hvilket er med til at gøre vinen til en fantastisk madvin.

Nebbiolo og mad

Nebbiolo vine, herunder både Barolo og Barbaresco, er rigtige madvine. Det helt oplagte valg at sammensætte til disse vine er svampe og trøffel. Piemonte er kendt for deres trøffel, og det er noget der går exceptionelt godt denne type rødvin, da den flotte karakter af tanniner og syre kombineret med noterne af kirsebær og roser, spiller trøflen op til usete niveauer.

Det vil være oplagt at servere denne type rødvin til en svamperisotto med de svampe, der er gode i den pågældende sæson.

Retter med rødt kød, lam og vildt vil ligeledes være fine at servere når man ønsker at drikke en en god vin til god mad. Sammenkogte kødretter kan også gå an i efterårssæsonen.

Vinene kan også sammensættes til faste oste uden meget sødme. Har osten for meget sødme vil vinens syre giver en skæv balance til kombinationen.

Man kan i hele taget sammensætte vine på Nebbiolo drue til en lang række retter. Spiser man kylling eller lignende skal man ikke være nervøs for at åbne en god vin på Nebbiolodrue.

Anmeldelser

Vine på den fantastiske Nebbiolo drue, er popluære skikkelser for anmeldere som James Suckling og Robert Parker. Disse to promenente herrer og en lang rækker andre vinskribenter, holder et godt øje med disse vine, som de ofte giver flotte anmeldelser for deres komplekse stil, som stammer fra klimaet, der unikt omfavner denne drue.

Køb Nebbiolo vine hos Bottles with History

Hos Bottles with History har vi Danmarks største udvalg af vine lavet på Nebbiolodruen fra over 50 forskellige årgange. Vi er eksperter i vintage vine, hvor specielt Barolo og Barbaresco er en stor kærlighed for os.

Vi har mange dygtige vinproducenter i vores sortiment. Er du på udkig efter en top producent som Conterno, Gaja eller Marchesi di Barolo fra Piemonte, så har vi altid en vin fra disse vinehuse - Endda i mange forskellige årgange.

Vores sortiment indeholder ligeledes supertoscanere såsom Sassicaia og Tignanello samt de store franske navne som Chateau Latour, Chateau Margaux, Romanée Conti og Petrus.