Servicevilkår

Følgende vilkår gælder for alle køb foretaget hos Bottles With History ApS.

Ved at gennemføre et køb accepterer du disse handelsbetingelser. Bottles With History ApS forbeholder sig retten til at ændre betingelserne. Gældende betingelser er dem, der fremgår på købstidspunktet.

Senest opdateret: 28. oktober 2026

Generelle oplysninger

Bottles With History ApS
Ringstedvej 2
4000 Roskilde, Danmark
CVR: 43956892
Momsnr.: DK43956892
E-mail: support@bottleswithhistory.dk
Telefon: +45 25 94 72 72

Aldersgrænse

Du skal være mindst 18 år for at handle hos os. Ved levering til Sverige og til lande, der handler via bottleswithhistory.com (bl.a. Italien, Spanien, Portugal og Irland), er aldersgrænsen 20 år.

I Danmark bekræfter du din alder med MitID, når du handler. I de øvrige lande bekræfter du din alder ved købet, og fragtfirmaet kan bede om legitimation ved levering. Vi leverer ikke til personer under aldersgrænsen.

Bestilling og aftaleindgåelse

Du bestiller ved at lægge varen i kurven, gå til checkout, udfylde dine oplysninger, vælge levering og betaling og godkende købet. Inden du godkender, kan du se og rette alle oplysninger.

Aftalen er indgået, når du modtager vores ordrebekræftelse på e-mail. Vi gemmer aftalen, og ordrebekræftelsen er din kopi af den.

Aftalen kan indgås på dansk, svensk, tysk, hollandsk, finsk, fransk, tjekkisk og engelsk.

Priser og betaling

Alle priser er inklusive moms.

Den gældende pris er den, der fremgår på bestillingstidspunktet. Vi forbeholder os ret til at annullere en ordre ved åbenlyse prisfejl, eller hvis en flaske ved en fejl er solgt to gange. I så fald refunderer vi hele beløbet.

Vi tager bl.a. imod betalingskort (Visa, Mastercard og Maestro), Shop Pay, Apple Pay, Google Pay, PayPal og Klarna samt lokale betalingsmidler som MobilePay, iDEAL | Wero, Bancontact og MB WAY. Hvilke betalingsmidler du kan vælge, afhænger af dit land og vises i checkout.

Ved betaling med kort reserveres beløbet, når du bestiller, og trækkes først, når varen afsendes. Ved nogle betalingsmidler, fx iDEAL | Wero og Bancontact, trækkes beløbet med det samme.

Levering

Vi afsender ordrer alle hverdage. Bestiller du før kl. 12 på en hverdag, afsendes ordren samme dag.

Leveringstiden er 1–2 hverdage i Danmark og 2–4 hverdage i de øvrige lande, regnet fra afsendelse. Fragtpriser og leveringstider for hvert land fremgår af vores leveringspolitik og vises altid i checkout, før du betaler.

Risikoen for varen overgår til kunden, når varen er leveret til kunden eller en af kunden angivet tredjemand.

Fortrydelsesret og 60 dages returret

Du har 14 dages lovpligtig fortrydelsesret, når du handler hos os. Derudover giver vi dig 60 dages returret, som den lovpligtige fortrydelsesret er indeholdt i. Begge frister regnes fra den dag, du modtager varen.

Vil du fortryde eller returnere, skal du give os besked, inden fristen udløber. Det gør du ved at bruge funktionen »Fortryd aftalen her« nederst på hjemmesiden, skrive til support@bottleswithhistory.dk, oprette returen i returportalen eller bruge standardfortrydelsesformularen nedenfor. Du skal sende varen retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har givet os besked. Se, hvordan du returnerer, i vores returpolitik.

Returretten i 60 dage forudsætter, at flasken er uåbnet (kapsel og prop urørt) og i samme stand som ved modtagelsen. Inden for de 14 dages fortrydelsesret hæfter du for værdiforringelse, hvis varen er håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art og egenskaber. For en åbnet flaske svarer det normalt til hele værdien.

Du afholder selv udgifterne til returforsendelsen.

Vi tilbagebetaler købsprisen og den fragt, du betalte ved købet, senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked. Vi kan dog vente med tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen, eller du har dokumenteret, at den er sendt. Beløbet tilbagebetales til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet aftales.

Har du modtaget en gratis gave betinget af købet, skal denne returneres sammen med varen.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

  • Til Bottles With History ApS, Ringstedvej 2, 4000 Roskilde, Danmark, support@bottleswithhistory.dk:
  • Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer:
  • Bestilt den (*)/modtaget den (*):
  • Forbrugerens/forbrugernes navn:
  • Forbrugerens/forbrugernes adresse:
  • Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
  • Dato:

(*) Det ikke relevante udstreges.

Reklamationsret

Du har mindst 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Giver lovgivningen i dit bopælsland en længere frist, fx 3 år i Sverige, gælder den.

Reklamationsretten omfatter mangler, der var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamation skal ske inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamation inden 2 måneder anses altid som rettidig.

Ved en berettiget reklamation kan du efter lovens regler kræve afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet med tilbagebetaling. Da vores flasker er unikke, er omlevering sjældent mulig. I så fald tilbyder vi forholdsmæssigt afslag eller tilbagebetaling.

Ved berettiget reklamation betaler vi returfragten og sender dig en returlabel på e-mail.

Reklamationsretten omfatter ikke skader eller forringelse som følge af:

  • Forkert opbevaring
  • Temperaturpåvirkning efter levering
  • Naturlig udvikling eller modning af vinen
  • Kundens egen håndtering

Ældre vine er et naturprodukt, og variation i farve, bundfald, etiket og udvikling over tid betragtes ikke i sig selv som en mangel.

Transportskader

Transportskader er omfattet af reklamationsretten. De skal anmeldes hurtigst muligt og dokumenteres med billeder.

Produktansvar

Bottles With History ApS er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

Ansvar kan ikke begrænses i det omfang, det følger af ufravigelig lovgivning.

Ansvarsbegrænsning

Bottles With History ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Ansvarsbegrænsningen gælder ikke ved grov uagtsomhed eller forsæt.

Persondata

For at handle hos os har vi brug for navn, adresse, e-mail, telefonnummer og betalingsoplysninger. Behandlingen sker i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Det fratager dig dog ikke den beskyttelse, du har efter ufravigelige forbrugerregler i det land, hvor du bor. Som forbruger kan du altid anlægge sag ved domstolene i dit bopælsland.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du kontakte os på support@bottleswithhistory.dk.

Hvis vi ikke finder en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, www.forbrug.dk.

Bor du i et andet EU-land, kan du også få hjælp hos Forbrugereuropa, www.forbrugereuropa.dk, eller hos forbrugercentret i dit eget land.